VKO har i ti år taget penge fra de svageste i troen på, at det skaber beskæftigelse. Især har formålet igen og igen været at ramme arbejdsløse med ikke vestlig herkomst. Mange ’beskæftigelsesinitiativer’ har på den måde været en del af forskellige integrationsaftaler. Vi har fået starthjælp og kontanthjælpsloft, for de arbejdsløse udlændinge vil ikke arbejde, så det kan man iflg. VK og selvfølgelig især DF straffe dem til. 1. juli i år træder en ny regel i kraft – den såkaldte 450 timers regel. Hvis to mennesker i et parforhold er på kontanthjælp begge to, skal de fra 1. juli tilsammen have arbejdet i 450 timer de seneste to år. Har man ikke det, mister den ene kontanthjælpen. Københavns kommune har for nogle måneder siden varslet 924 mennesker om, at de kan miste den ene kontanthjælp. Arbejdernes Erhvervsråd har påvist, at det især er mennesker fra den såkaldte matchgruppe 4, der står til at blive ramt. Matchgruppe 4 er iflg. beskræftigelsesministeriet: ’den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og resurser, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked’. Det er altså denne svage gruppe, VKO rammer med deres nye regel. Det er uanstændigt, og man burde i stedet investere i at give disse mennesker kompetencer (læs uddannelse) til at kunne begå sig.
S, SF og R er enige om at VKOs fattigdomsydelser skal væk. I stedet skal der investeres i uddannelse, så mennesker får mulighed for at klare sig.

Regionsrådet i Midtjylland behandlinger onsdag den 22/6 planen for flytning af psykiatrien til det nye universitetshospital i Skejby. Psykiatridelen vil koste 1,2 mia. kr. og kan ifølge regionen være klar til indflytning 1. januar 2019. Skal projektet blive til noget, skal regionen dog kunne låne pengene fra staten i en årrække, indtil det nuværende psykiatriske hospital i Risskov kan sælges. Det vil den nuværende regering ikke være med til, og det møder kritik fra det radikale regionsrådsmedlem, Andreas Steenberg, der støttes af folketingsgruppens næstformand Morten Østergaard, Aarhus. De vil sammen arbejde for at projektet bliver til noget i en ny regering.

’Vi skal flytte psykiatrien med til Skejby, da mange mennesker både har en psykiatrisk og fysisk sygdom på samme tid. Derfor giver det god mening at have det hele samlet et sted. Desuden er bygningerne i Risskov alt for gamle og koster for meget i vedligehold, og ved at flytte psykiatrien viser vi også, at psykisk syge er en ligeværdig del af sundhedsvæsenet, ’ siger regionsrådsmedlem Andreas Steenberg (R), der også er partiets folketingskandidat i Herning og Skive.

’Psykiatrien i Århus trænger til moderne vilkår, som et nybyggeri kan tilbyde. Enhver der har besøgt Risskov kan se, at trods den fine beliggenhed, er bygningerne uegnede til at drive moderne psykiatrisk hospital i. Vi kan ikke efterlade psykiatrien på perronen, når det danske hospitalsvæsen moderniseres. Derfor vil vi arbejde hårdt på at give Regionerne adgang til at lånefinansiere rentable projekter, som flytning af Psykiatrien i Risskov til Det Ny Universitetshospital i Skejby, hvor det hører hjemme’, siger Finansordfører Morten Østergaard (R).

Radikale Venstres regionsrådsmedlem, Andreas Steenberg, gælder sig over regionens bidrag på 23 millioner kroner til nyt sundhedstilbud i Nordvestjylland, som vedtages den 22/6.

Når det nye sygehus i Gødstrup står færdigt, vil der samtidig være et nyt sundhedscenter til 200 millioner kroner i Holstebro.

Alle partier i Region Midtjylland er netop blevet enige om at bevillige 23 millioner kroner til Center for Sundhed i Holstebro. Regeringen har givet 75 millioner kroner og Holstebro Kommune regner selv med at finde godt 100 millioner kroner til centret.

- Beslutningen om at bygge det nye sygehus i Gødstrup har skabt usikkerhed i Nordvestjylland. Den usikkerhed skal vi til livs ved hurtigst muligt at fortælle befolkningen i området, hvad de får i stedet, siger Andreas Steenberg, der udover at være medlem af Regionsrådet for Radikale Venstre også er folketingskandidat i Vestjylland.

Derfor glæder det ham, at kommunen, staten og regionen nu til sammen har fundet 200 millioner kroner til det nye sundhedscenter, som kommer til at indeholde en lang række funktioner, som i dag bliver løst på Holstebro Sygehus. Blandt andet en akutklinik, røntgenfunktion og ambulatorier for blandt andre KOL-patienter, hjertepatienter, dialyse-patienter og diabetespatienter.

- Sygehusdebatten har været lang og slidsom for alle parter. Det vigtigste er nu, at vi ser fremad. Med det nye Center for Sundhed i Holstebro bliver der sat en ny dagsorden, som vi sammen skal føre ud i livet på en måde, som giver tryghed til alle. Det må vi hver især arbejde hårdt for, siger Andreas Steenberg, der også glæder sig over Holstebro Kommunes ambitioner på området.

- Holstebro Kommune yder en meget aktiv indsats i processen. Kommunen ønsker et helt nyt byggeri, som kan danne model for andre sundhedscentre, og det bakker Radikale Venstre fuldt op, siger han.

Det nye Sundhedscenter Holstebro skal efter planen være på mere end 12.000 kvadratmeter til regionens og kommunens tilbud samt til 12 praktiserende læger og speciallæger. Første spadestik til første etape af tre bliver taget i 2013 med indflytning i 2014.

På regionsrådsmødet på den 25. maj har politikerne regnskabet for 2010 og kvartalsrapporten for de første måneder af 2011 på dagsordenen. Begge viser, at kassen stemmer. Det glæder det radikale regionsrådsmedlem og folketingskandidat i Skive og Herning, Andreas Steenberg. Han mener, at de gode resultater især skyldes, at de ansatte i ledelser og på sygehusafdelingerne knokler og løber hurtigt for, at få budgetterne til at slå til.

’Region Midtjyllands økonomi har haft brug for en stor genopretning. Vi har vedtaget reformer og nedskæringer for mange hundrede millioner. Det er godt at se, at det virker, for regionen kan ikke blive ved med at køre med underskud, ‘ siger Andreas Steenberg og fortsætter:

’Jeg vil gerne komme med en stor ros til personalet. Besparelserne betyder, at de skal behandle flere uden ekstra resurser og mandskab og nogle gange med færre ansatte. Der bliver knoklet, og det er godt gået, ‘ siger Steenberg og slutter:

’Samtidig viser undersøgelser, at patienterne er meget tilfredse og kvaliteten af behandlingen er høj. Det er godt gået af personalet i en tid med mange omlægninger og besparelser.’ udtaler Andreas Steenberg, regionsrådsmedlem og folketingskandidat i Skive og Herning, Radikale Venstre.

Ungdomsuddannelserne får penge hver gang en elev får sin afsluttende eksamen. Denne måde at uddele penge på er asocial og centralistisk. Uddannelser, hvor mange elever består, får mange penge. Til gengæld straffes uddannelser, hvor mange falder fra. Måske uddannelsen underviser eleven i to år, men fordi eleven falder fra, så får uddannelsen ikke tilskud. Som dagbladet Politiken beskriver 12/3 har de uddannelser med stort frafald måske netop brug for ekstra penge, fordi de løfter en svær social opgave med at sikre at unge fra ikke-akademiske hjem eller svage hjem får en ungdomsuddannelse. Derfor er det dybt urimeligt at straffe de institutioner for at have frafald. De burde få ekstra hjælp i stedet for.
Ordningen tilgodeser også institutioner med mange elever. Alle institutioner har faste omkostninger, men de små vil have sværere ved at betale dem, hvis de et år eller to har fald i antallet af elever. Derfor er mange mindre institutioner af og til truet af lukning. Lukker mange institutioner i de mindre byer, vil det betyde, at færre vil tage en ungdomsuddannelse.
Omkring 20 % får ikke mere uddannelse end folkeskolen. Det er et stort problem for dem selv og for fremtidens vækst og velfærd. Det nuværende uddannelsestaxameter hjælper på ingen måde med at sikre at flere får en uddannelse. Hertil er ordningen for asocial og centralistisk. Derfor bør en ny regeringen sikrer et højere grundtilskud, så de mindre uddannelser sikres, og der skal taget sociale hensyn i taxameterordningen. Og sidste men ikke mindst skal besparelserne på uddannelse laves om.

Sundhedsvæsenet står overfor massive ændringer. En af dem er, at folk ikke længere skal så meget på sygehuset – visionen er at mindst 90 % kan behandles udenfor sygehusene. I stedet kan meget behandling foregå hos egen læge, i hjemmet og i sundhedshuse. Allerede i dag kan patienter med KOL (også kaldet rygerlunger) få ilt apparat med hjem. I Sverige indlægges nogle børn derhjemme, og i fremtiden vil endnu mere behandling helt sikkert foregå uden for sygehusene. Det er der nærhed og tryghed i. Og det giver lokale arbejdspladser, og det sparer penge for samfundet, fordi hospitalsindlæggelse er dyr. Sidst men ikke mindst er det bedre for patienterne, for der er lidt i frasen om, at man bliver mere syg af at være på sygehus. Især genoptræning og ’at komme til hægterne’ foregår bedst hjemme, hvor man føler sig tryg.

Hvad skal et Sundhedshus indeholde?
I de seneste år har der – ikke mindst i Nordvestjylland – været stor fokus på de nye sygehuse. Og især placeringen selvfølgelig. Det har været en stor fejl, at man ikke samtidig har fået udviklet en vision for, hvad der skal ske i de byer og egne, der ikke skal have et sygehus. Nu kom regeringen med penge til Nordvestjylland. Det er glædeligt. Akut delen skal indeholde en skadesklinik, hvor der er røntgenfunktion og blodprøvetagning. Det betyder, at man ikke skal køre til Herning, hvis man tror, at man har brækket noget. Der skal være tilbud til kronikere – både sukkersyge, KOL, hjertepatienter og psykisk syge samt dialyse. Har man en kronisk sygdom er der i særdeleshed brug for et lokalt tilbud, der kan hindre afstand og forebygge at sygdommen bliver værre. Udover de her funktioner forstår jeg, at Holstebro Kommune har ideer om at lave nogle tryghedssenge for især ældre og for psykisk syge, som kan fungere som et bindeled mellem sygehus og ’tilbage til hverdagen’. Det er helt sikkert en god ide, og mit håb er, at region og kommune kan arbejde sammen om det.

Der skal penge til drift.
De nære sundhedstilbud skal udvikles endnu mere. Telemedicin kan rykke endnu mere behandling ud fra sygehuset til borgeren. Investeringer – især i efter- og videreuddannelse af praktiserende læger og kommunernes sundhedspersonale vil ogsÃ¥ gøre det muligt at skabe mere nærhed. Og det kræver penge til at bygge sundhedshusene for. Derfor vil Radikale Venstres folketingsgruppe afsætte 500 mio. kr. yderligere til nære sundhedstilbud. Endnu vigtigere bliver det at skabe økonomisk rÃ¥derum til at drive de lokale tilbud. Kommunerne har aldrig fÃ¥et penge nok til at overtage de mange opgaver fra sygehusene, og i regionerne er der mest fokus pÃ¥ privathospitaler og behandlingsgaranti. Det betyder, at der ikke er sÃ¥ mange penge til nære sundhedstilbud, der ogsÃ¥ kan være med til at forebygge sygdom. For mig bliver det et vigtigt punkt for ny regering at sætte mere fokus pÃ¥ al det sundhed, der kan og skal foregÃ¥ udenfor sygehusene.

Region Midtjylland har lige været igennem en stor sparerunde for 455 mio. kr. Grundene til besparelsen er, at regeringen og DF har trukket et løfte om ekstra 193 mio. kr. tilbage, og at regeringen og DF i finansloven ændrer den kommunale medfinansiering, og det taber Region Midtjylland 70 mio. kr. på, og at der i regionens budget derudover har manglet små 200 mio. kr.
Faglighed i top.
Alle partier i Regionsrådet bad embedsmændene om at udarbejde forslag til besparelser. Forslagene er blevet til ved, at ledelserne af sygehusene har sat sig sammen og på konstruktiv vis er blevet enige om en lang række forslag, som kan hente besparelsen hjem.
Det nationale fagblad Dagens Medicin roser helt korrekt ledelser og embedsmænd for det flotte fagligt funderede arbejde. Det er i få regioner og få steder i det offentlige, hvor det kan lade sig gøre at institutioner og ledelser kan sætte sig ned sammen og finde på konstruktive løsninger i fællesskab i så svær en situation.
Det er utaknemligt overfor dygtige og dedikerede medarbejdere, når en hel afdeling skal lukkes. Men det er fagligt set bedre at nøjes med færre afdelinger i stedet for at gøre alle dårlige. Besparelser vil vi alle gerne undgå, men den økonomisk situation taget i betragtning skal vi finde besparelser.
Godt at psykiatrien er skånet.
Der er mere positiv presse i at redde en afdeling i en bestemt by, end der er i at sikre bedre vilkår for de psykisk syge.
Stort set alle partier fører valgkamp på at de psykisk syge skal have bedre vilkår. Det er der god grund til. Region Midtjylland ligger lavt i antal af senge i forhold til andre regioner. Vores ventetider i børne- og unge psykiatrien er nogle af de længste i Danmark – faktisk over et år for nogle – og hver 3. lægestilling i psykiatrien i Region Midtjylland er ubesat. Hvis man vil sikre psykisk syge bedre vilkår, så skal man i den nuværende økonomiske situation være klar til at træffe upopulære beslutninger andre steder. Ellers er løfterne til de psykiske syge bare tomme ord. Der skal prioriteres, og der skal træffes valg. Radikale Venstre tager gerne ansvar for at foretage det valg, at netop psykiatrien bliver skånet. Og vi tager ansvar for, at det betyder hårde besparelser andre steder.

Ved regionsrådsmedlem, Andreas Steenberg.

DET TALTE ORD GÆLDER.

En besparelse på 455 mio. kr. vil kunne mærkes på serviceniveauet for patienterne og på arbejdsmiljøet for personalet. For samtidig med at vi sparer 455 mio. kr., så skal sygehusene behandle den samme mængde patienter og 2 % patienter ekstra både i 2010, 2011 og 2012.

Patienter vil opleve at de får længere til behandling, fordi den lokale afdeling lukker.

Patienter vil opleve, at personalet har mindre tid på de afdelinger og sygehuse, der er tilbage. For en stor del af besparelserne er, at de sygehuse, der modtager opgaver ikke får særligt mange penge. Derfor skal der på de modtagende sygehuse laves store effektiviseringer og serviceforringelser for at så få det til at hænge sammen.

Personalet vil nok en gang opleve, at de kan risikere at miste deres arbejde eller at skulle til at pendle på arbejde.

Og personalet vil nok en gang opleve, at de skal behandle flere uden penge og derfor vil de få endnu mere travlt. Det går ud over arbejdsmiljøet.

Administrationen har påtaget sig store besparelser. Hver 7. medarbejder skal afskediges. Det er voldsomt.

Hvorfor skal der spares?

En af grundene til, at vi skal spare er at regeringen og Dansk Folkeparti har valgt ikke at gennemføre et lovet lovforslag der skulle tilføre Region Midtjylland 193 mio. kr. mere. Radikale Venstre har i Folketinget forsøgt at holde DF og regeringen op deres løfte ved at fremsætte deres eget forslag igen. Desværre stemte kun Radikale Venstre og SF for. Folketinget vil ikke gøre op med den ulige fordeling, og det er helt uforståeligt. Region Midtjylland får kun 93 kr. hver gang der uddeles 100 kr. Region Syddanmark får 300 mio. kr. mere årligt end Region Midtjylland, selvom de er 50.000 mennesker færre. Det er forkert og mærkeligt at Folketinget ikke vil gøre op med den urimelighed.

Regeringen og DF vedtog i finansloven en ændring af kommunernes medfinansiering af regionerne, som betyder, at Region Midtjylland formentlig taber 70 mio. kr. Det er frustrerende, at regeringen og DF ikke holder deres løfte om at tilføre Region Midtjylland penge, men godt over nat kan fratage os penge.

Desuden har vi internt i regionen en økonomisk ubalance på små 200 mio. kr., som vi skal løse. I alt har der været et sparekrav på de her 455 mio. kr.

Faglighed i top.
Alle partier i Regionsrådet bad derfor embedsmændene om at udarbejde forslag til besparelser. Forslagene er blevet til ved at ledelserne af sygehusene har sat sig sammen og på enestående konstruktiv vis er blevet enige om en lang række forslag, som kan hente besparelsen hjem.

Det anerkendte nationale fagblad Dagens Medicin roser helt korrekt ledelser og embedsmænd for det flotte arbejde. Det er i få regioner og få steder i det offentlige, hvor det kan lade sig gøre at institutioner og ledelser kan sætte sig ned sammen og finde på konstruktive løsninger i fællesskab i så svær situation. Det skal de også herfra have ros for.

Jeg vil også rose, at forslagene er så fagligt fornuftige, som de er.
Det er utaknemligt overfor dygtige og dedikerede medarbejdere, når en hel afdeling skal lukkes. Men det er fagligt set bedre at nøjes med færre afdelinger i stedet for at gøre alle dårlige. Når urinvejskirurgien i Østjylland samles i Aarhus er det jo uretfærdigt overfor dygtige afdelinger i Horsens og Randers, men det er en af landets førende afdelinger der nu tager over, og derfor er det en fagligt set rigtig besparelse.
På samme måde er der god faglighed i at vi nu samler de såkaldte friklinikker i Silkeborg. Det vil skabe hurtigere afgang til operation, og det vil sikre at mange patienter ikke siver ud til det private, som er dyrere.

Besparelser vil vi alle gerne undgå, men den økonomisk situation taget i betragtning skal vi finde besparelser. En af de vigtigste grunde til, at Radikale Venstre i dag kan tilslutte sig forliget, er at mange forslag er helt rigtige fagligt set. Også selvom alle helst ville have været fri.

Godt at psykiatrien er skånet.

Der er mere positiv presse i at redde en afdeling i en bestemt by, end der er i at sikre bedre vilkår for de psykisk syge.
Der er formentlig også flere vælgere i at sikre en afdeling i en bestemt by, end i at sikre bedre forhold for de psykisk syge.
Stort set alle partier fører valgkamp pÃ¥ at de psykisk syge skal have bedre vilkÃ¥r. Det er der god grund til. Region Midtjylland ligger lavt i antal af senge i forhold til andre regioner. Vores ventetider i børne- og unge psykiatrien er nogle af de længste i Danmark – faktisk over et Ã¥r for nogle – og hver 3. lægestilling i Region Midtjylland er ubesat. Psykiatrien stÃ¥r i en kritisk situation.
I hele landet er psykiatrien det sygdomsområde, som Folketinget har undladt at prioritere i årevis.
Derfor skal psykiatrien forbedres i Danmark – i Region Midtjylland.
Denne spareplan er voldsomt upopulær i dele af regionen. Men den skåner kapaciteten i psykiatrien. Hvis man vil sikre psykisk syge bedre vilkår, så skal man i den nuværende økonomiske situation være klar til at træffe upopulære beslutninger andre steder. Ellers er løfterne til de psykiske syge bare tomme ord. Der skal prioriteres, og der skal træffes valg. Radikale Venstre tager gerne ansvar for at foretage det valg, at netop psykiatrien i denne plan bliver skånet, som den gør. Og vi tager ansvar for, at det betyder hårde besparelser andre steder.

Økonomisk, fagligt og socialt ansvar.

I forhandlingerne blev det sikret at alle de nuværende akutbiler bliver bevaret. Det er jeg glad for, da de ordninger skaber stor tryghed i en situation, hvor meget bliver lavet om i sygehussektoren – især hvad angår afstanden til akutsygehusene.

Ligeledes blev det sikret, at hæmatologi forbliver i Vestjylland på hovedfunktionsniveau. Holstebro ville gerne have haft endnu mere til Vestjylland, men jeg glæder mig over at det i modsætning til udgangspunktet i forslagene til besparelser er sikret, at hovedfunktionsniveauet og dermed langt de fleste behandlinger stadig kan foregå i Vestjylland.

Overordnet har det været målet for Radikale Venstre at udvise ansvar overfor den økonomiske situation, at finde de fagligt set bedste besparelser og udvise socialt ansvar ved at skåne psykiatrien. Det mener vi er lykkedes.

Radikale Venstre tilslutter sig derfor indstillingen

I sommer sparede Regionsrådet 321 millioner og alle sygehuse sparer 2 % hvert år. I dag er der kommet spareforslag for yderligere 500 mio. kr. Forslagene sammenlægger en række sygehuse og afdelinger over hele regionen. Radikale Venstres regionsrådsmedlem Andreas Steenberg kalder det en barsk omgang og kritiserer VK-regeringen og Dansk Folkeparti for at forværre regionens økonomi med et løftebrud om ekstra bloktilskud for 200 mio. kr. For Radikale Venstre bliver det vigtigste at få lukket hullet i kassen, så regnskabet går i nul.

’Vi har sparet rigtigt meget allerede. Nu skal vi finde besparelser for yderigere 500 mio. kr. Der er ingen nemme besparelser tilbage. Derfor er det en meget barsk runde med mange lukninger af afdelinger, vi skal igennem, ’ siger Andreas Steenberg.

Løftebrud fra VKO

De 193 mio. i regionens spareplan skyldes, at VK-regeringen har trukket et lovforslag tilbage, der sikrer regionen 193 yderligere i bloktilskud. Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen udtalte 21. oktober 2008 til Aarhus Stiftstidende, at regionen burde få ca. 200 mio. yderligere. Det løfte er nu brudt, da lovforslaget ikke er med i lovpakken for 2010/2011. Radikale Venstre har i Folketinget genfremsat forslaget, og det kommer i Folketingssalen i januar.

’Region Syd får over 300 mio. mere end Region Midtjylland, selvom de er 50.000 færre mennesker. Det er en helt urimelig fordeling, og jeg forstår ikke, at Folketinget ikke vil lave det om, ’ siger Andreas Steenberg.

’Hvis regeringen havde vedtaget sit eget forslag så skulle vi kun spare 300 mio. kr. Det ville have gjort en stor forskel, ‘ udtaler Andreas Steenberg.

Fra 2006 til nu er ventelisterne på sygehusene ikke forkortet. Vi ligger stadig omkring 60 dage i gennemsnit. Hvordan hænger det sammen med, at Bertel Haarder og Lars Løkke siger, at de har brugt flere penge, og at mange flere har fået behandling? Jo, det er simpelthen, fordi der kommer voldsomt mange flere patienter hvert år. Derfor er det mere end svært blot at holde ventelisterne i ro.
Regeringen startede i 2002 med at love garanti på 2 måneder. I 2005 skulle det være 1 måned for at forny kontrakten med vælgerne. SR argumenterede dengang for at bare det at behandle alle inden for 2 måneder ville kræve meget. Nye behandlinger, ny medicin, kronisk syge, der lever i mange år med deres sygdom og en befolkning der bliver mere og syg pga. livsstil og alder gør at udgifterne alt andet lige vil stige voldsomt. SR mente, at det ville være umuligt at behandle alle indenfor en måned. Nu fire år efter han vi se at ventetiden er den samme. Hvad har regeringens behandlingsgaranti så betydet? Radikale Venstre mener, at den har betydet en enorm skævvridning blandt patienterne til fordel for de nemme patienter og de mindst syge og til ugunst for de mest syge.
De mindst syge kommer forrest
Antallet af patienter er ikke konstant. Nogle måneder kommer der mange, mens antallet kan være meget lavere i andre måneder. Når alle skal behandles inden for en måned, så bliver kapaciteten sat efter den måned, hvor der kommer flest. Det betyder, at vi i nogle måneder har overkapacitet. Det er spild af penge. Overkapacitet medfører også, at flere bliver henvist til undersøgelse. Det betyder at vi overbehandler. Måske vi skulle have brugt pengene anderledes?
Det helt store problem er, at det kun er inden for nogle bestemte sygdomme at denne opbygning af kapacitet sker. Glæder 1 månedsbehandlingsgarantien for dig? Det afhænger af, om du fejler noget, som privathospitalerne har valgt at behandle, og om du har komplicerede lidelser. Privathospitalerne udbyder kun de nemmeste operationer, og de kan sige nej til svære og komplicerede patienter. På denne måde er det de nemme operationer og de nemme patienter, der kommer først i køen. Enten ved at det offentlige sygehus opererer for at undgå udsivning til privatsektoren, der som bekendt overbetales, eller ved at et privatsygehus tager over.

Sundhed handler om mere end tidsfrister
Det er en helt forkert prioritering, der sker med denne politik. Vi burde prioritere de mest syge; de ældre, de psykisk syge, kronikerne, de kræftramte og akutafdelingerne. Men i stedet bruger vi penge på nemme operationer og nemme patienter. Det er socialt uansvarligt! Sundhed handler om meget mere end tidsfrister for behandling. Mange – alt for mange – får en kronisk lidelse. De skal behandles hver dag og skal finde en måde at leve med sygdommen og få et værdigt liv. Denne gruppe tabes i et sundhedsvæsen, der kun kæmper for at overholde tidsfrister. På samme måde er det bedst for folk, hvis sygdom forebygges. Det fokus tabes også, når vi higer efter tidsfristerne.
Vi får snart en ny regering. Den første ændring bør være at reformere behandlingsgarantien, så de mest syge kommer først. Og så skal der fokus på andet end blot tidsfrister i vores sundhedsvæsen.