Med den udmelding som Sundhedsstyrelsen er kommet med i forhold til fordeling af specialer, så må jeg konstatere at deres vejledning ikke længere er en faglig vejledning.
Det ser ud til at være en vejledning der tager politiske hensyn, når de foreslår opgaver flyttet fra et offentligt sundhedsvæsen til privathospitaler.
Jeg sidder tilbage med en urolig fornemmelse. Når det ortopædkirurgiske område er taget ud, er det så fordi der bag kulisserne arbejdes ihærdigt på at få flyttet endnu flere opgaver væk fra det offentlige sundhedsvæsen?
En prioritering der ikke vil gavne patienterne, eller styrke uddannelse og forskning. De to sidste områder er der ellers al mulig grund til at fremme.
Og hvad med fødslerne, bliver alle fødsler nu gjort til noget farligt? Eller ødelægges akutforlig og hospitalsplan, hvis Region Midtjyllands ansøgning ikke efterleves.
Det er kedeligt at skulle tage udgangspunkt i denne tvivl, men med overflytning til privathospitaler beder Sundhedsstyrelsen selv om det livtag.
Â
Â
Â