Bent Hansens blog
torsdag den 4. februar 2010 kl. 14:12 | Kategoriseret i Ikke kategoriseret

Det er hvidt – og flot – derude. Men ligesom mange andre danskere synes jeg nu, at det er ved at være lige rigeligt med al den sne. Koldt og besværligt!

For nogle er det ekstra besværligt, nemlig alle dem der skal sørge for, at ambulancer og lægebiler kommer frem til patienter, fødende og tilskadekomne. For redningspersonalet har det været en hård vinter. Snefyldte veje giver også ambulancen og lægebilen sværere vilkår. Jeg tænker, at der må blive sovet godt om natten oven på sådan en snevejrsvagt. Og jeg vil gerne starte bloggen i den nye valgperiode med at lette på hatten for alle dem, der trodser sneen og knokler for at sikre hjælpen til de syge.

Det gælder også medarbejderne på Region Midtjyllands nye AMK-central. Her sørger medarbejderne for at dirigere ambulancer og lægebiler derhen, hvor der er mest brug for dem. Også her er der ekstra sved på panden, når sneen raser, og det normale udstyr skal suppleres med bæltekøretøjer. 

Den nye AMK-vagtcentral og regionens nye ambulance-kontrakter med Falck, Responce og Samsø Redningskorps har fungeret i to måneder. For at lære af de erfaringer, som en ny start altid vil give, har vi oprettet en særlig brugertelefon. Her kan alle ringe på hverdage mellem 9 – 15 med kommentarer og forbedringspunkter i kølvandet på en oplevelse med det præhospitale beredskab. Nummeret er 70 202 201, og der er også plads til ros, hvis man skulle have oplevet at få god hjælp snevejr til trods.


9 kommentarer til “Hatten af for hverdagens sne-helte”

  1. Birger Nørgaard Skrev:

    Hvordan synes Bent Hansen det går når folk dør i ambulance til Herning fra Holstebro 35 km ,der er sket 4 dødsfald på denne tur i ambulance, siden akutfunktionen er lukket i Holstebro, det som du selv nævne om vintervejr, ambulance kan da ikke køre 160 km i timen når det er glat at køre fra Thyborøn til Herning det tar ca 2 timer i ambulance- Regionen er ude på en skråplan med denne tankegang-

  2. Maria Guldager Skrev:

    Ja nu må det snart være nok med sneen!! Det er uhyggeligt hvad den forårsager af ulykker.
    - Til kommentaren ovenover.. Jeg forstår det alvorlige problem du tager op. Men har du en bedre løsning? Der er jo bare ikke råd til det hele..både specialisering og så akutmodtagelser og sundhedscentre koster jo kassen. Som er minus pt..

    Er du sikker på de dødsfald ikke var sket, hvis de havde haft akutfunktion i Holstebro?

  3. Birger Nørgaard Skrev:

    Ja det er jeg, så havde 4 pasienterne ikke så langt at køre i ambulance, med hensyn til det du nævner med økonomien, så burde det nye sygehus ligger mere centralt i regionen, så alle har mulighed for at nå at komme på sygehuset. 100 km er simpelhen alt alt for langt. at bygge sygehuset i Gødstrup dur ikke.

  4. benthansen Skrev:

    Kære Birger Nørgaard

    Jeg ved ikke, hvorfra du har oplysningerne om, at der skulle være sket fire dødsfald i ambulancen mellem Holstebro og Herning, siden akutfunktionen i Holstebro blev ændret.

    Ud fra de oplysninger, du giver, har jeg ikke mulighed for at kommentere på sagen. Kan du give mig mere konkrete oplysninger om tidspunkter for hændelserne, kan jeg svare dig konkret. Og det gør jeg selvfølgelig gerne.

    Jeg vil lige pointere, at akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Holstebro ikke er lukket. Den modtager både akutte skadestuepatienter, akutte medicinske patienter og særlige akutte ortopædkirurgiske patienter. Ligeledes er der et akut sengeafsnit i Holstebro med 21 senge. Men du har ret i, at 112-patienter køres til Herning, og at de mest tilskadekomne patienter behandles på traumeafdelingen i Herning.

    Regionsrådet har vedtaget en akutplan, der skaber længere afstande til hospitalerne. Du nævner selv turen fra Thyborøn til Herning. Af samme grund har vi udbygget med en lægebemandet akutbil i Lemvig, som kan være hurtigt fremme i Nordvestjylland. Siden 1. september har den stået klar til at rykke akut syge borgere til hjælp døgnet rundt. Også Holstebro har fået en døgndækket lægebemandet akutbil. Akutbiler og ambulancer er en effektiv hjælp og patientens mulighed for at blive behandlet hurtigt. I disse måneder er vi herudover i færd med at overveje, hvad vi skal supplere med i form af tilbud til akut syge i fx Lemvig. Den plan vil være færdig til sommer.

    Vi skal selvfølgelig have et godt og trygt sundhedstilbud til borgerne i Vestjylland. Det ligger hele regionsrådet på sinde.

    Venlig hilsen
    Bent Hansen

  5. Birger Nørgaard Skrev:

    det der med at jeg skal dokumentere de 4 dødsfald, det kan jeg ikke se at jeg behøver at dokumentere, det tror jeg helt sikkert at du Bent Hansen selv kan finde ud af, du er trods at formand for sygehuset i bla. Herning. når du skriver at akutfunktionen fungerer stadigvæk i Holstebro, hvorfor skal 112 patienter og tilskadekommende patienter så køres til Herning sygehus, det er trods alt 35 km partienter skal køres ekstra eller 45 min. hvad vil du gøre hvis der sker en giftudslip på Chiminova hvor der er flere patienter der har brug for hjælp. når en præhospital svarer til en falck kasse. +

  6. benthansen Skrev:

    Jeg efterspørger ikke dokumentation, bare lidt mere om tid og sted. Det er et stort arbejde at gennemgå samtlige ambulance-journaler i perioden, og det ville vi blive nødt til.

    Når 112-patienter ikke køres til Holstebro, så skyldes det, at vi ikke har mulighed for at opretholde et højt kvalificeret traumeberedskab i både Herning og Holstebro. Når vi ikke har det, skyldes det igen den lægemangel, der præger det danske sundhedsvæsen og de øgede krav, der er til kvaliteten af indsatsen. I stedet er der arbejdet for at styrke indsatsen med en bedre præhospital indsats og en forbedret og hurtigere traume-indsats på hospitalet, så alt er klart, inden en alvorligt tilskadekommen patient ankommer.

    Men det er rigtigt, at mange patienter fremover vil blive transporteret over længere afstande. Og man vil formentlig kunne finde et sjældent eksempel på, at en patient er død, fordi patienten skulle transporteres mellem Holstebro og Herning. Vi kan også finde sådanne eksempler i dag, hvor en patient døde, fordi hospitalet lå i den anden ende af byen, eller fordi den rigtige specialist ikke var på arbejde, da patienten kom til skade. Men samlet set vil den mere specialiserede behandling på færre steder være en forbedring. Øvelse gør mester.

    Du sammenligner det præhospitale beredskab med en Falckkasse. Her er jeg lodret uenig. Der er tale om en anden måde at tænke hjælp på. Men den er fuldt forsvarlig. Vi er i regionsrådet på vej med første bud på en plan for, hvilket tilbud der skal være, når Gødstrup står færdigt. Det holder vi et borgermøde om i april. Måske vi ses?

    Venlig hilsen
    Bent Hansen

  7. Anni Lombnorg Skrev:

    Kære Hr. Bent Hansen!
    Det er rigtig dejlig at vi kan følge regionsrådsmødet på nettet. Her er vi ikke i tvivl om hvem der sidder på magtens tinde.
    Venlig hilsen
    Anni Lomborg.
    Harboøre.

  8. Jens Hansen Skrev:

    Nu kunne det være dejligt hvis Biger Nørgaad ville bruge sin tid på at komme forbi en Falck station og se hvad det præhospitale kan, istedet for at nedgøre dem som yder en kæmpe indsats. Synes man skal lade være med at komme med sådanne nogen udtalelser når man ikke har ordentlig indblik i tingende.
    Det der sker præhospitalt idag er stort set det man gjorde på de små sygehuse før i tiden inden man sendte dem videre til et større sygehus. Så idag spare man let en time inden man komme til de rigtige læge end man gjorde da man havde de små sygehuse. Så man kommer hurtigere til de rette personer idag. Og de er tydligt at Birger ikke ved en disse om hvordan og hvor godt det fungere idag. Jeg er enig med Birger om at der er langt men folk ligger altså ikke og dør på stribe i ambulancerne. Og ps. der er altså ikke nogen der får 100km. 88 ifølge krak er maks.

  9. Birger Nørgaard Skrev:

    100 km eller 88 km er ligemeget hvis man ligger med en blodprop i ambulancen, hvorfor ikke bygge det sygehus i Holstebro så vile alle have en chance for at nå det, hvorfor skal dem fra Brande kun 25km også der bor i Thyborøn skal køre 100km. i ambulancen, det er ihvertfald ikke en centralt placering, endv. så vrøvler du, en præhospital kan måske holde folk i live til de kommer på en sygehus, men ikke hvis patienten får 100 km med en livsfarlig sygdom så dør de inden de når sygehuset. stadigvæk betrakter jeg en præhospital som en falck-kasse,eneste forskel der er blå blink og fire hjul.

Kommentér indlæg