For kort tid siden blandede regeringen og DF sig i, hvordan Region Midtjylland tilrettelægger akutberedskabet for befolkningen i Nordvestjylland.

Derved forøgede de udgifterne på akutområdet med noget, der ligner 25 mio. kr. om året.

I forvejen var der lavet et rigtig godt forslag til akutberedskab i omrÃ¥det, men det er korrekt, at nogen borgere i de yderste omrÃ¥der vil fÃ¥ lang afstand til det nærmeste akuthospital, – men det er langtfra tilfældet for alle i omrÃ¥det. 

For de 25 mio. kr. kunne vi have drevet 2 pænt store medicinske afdelinger, som kunne være med til at forbedre forholdene for den store gruppe af ældre medicinske patienter, som ofte må finde sig i at være indlagte på afdelinger med overbelægning og deraf følgende placering på gange, eller hvor man nu finder plads. 

Det ville mÃ¥ske, nÃ¥r alt kommer til alt, være en betydelig bedre anvendelse af de 25 mio. kr. end den anvendelse, som politikerne i København – forgæves ser det ud til - forsøgte at købe sig ro i omrÃ¥det med.

Det er endnu engang bevist, at det er en dårlig ide at detailplanlægge det regionale sundhedsvæsen fra Slotsholmen i København med Dagbladet for Holstebro/Struer som det væsentligste beslutningsgrundlag.

Større ændringer i strukturen på sundhedsområdet giver altid ballade, og det gælder ikke mindst, når større provinsbyer mister noget af det, der på en eller anden måde bidrager til deres selvforståelse og centrale rolle i området.

Nu håber vi så, at regeringen og DF kommer med de ekstra penge til akutberedskabet, så vi ikke ligefrem bliver nødt til at nedlægge medicinske afdelinger for betale for det, som der måske ikke er ret meget brug for, når det kommer til stykket!

Netop nu er regionsrådet i gang med at finde besparelser, så de penge, som regeringen stiller til rådighed for regionen kan række til driften. Det har de nemlig meget svært ved!

De tilbagevendende sparerunder giver anledning til megen uro rundt omkring, og det er ikke fremmende for det engagement og den arbejdsmoral, der er helt afgørende for, at patienterne i sundhedvæsenet får den bedst mulige behandling og en god service.

Det er helt fair, at man i regering og folketing gør sig overvejelser over, hvad vi har råd til, men når situationen så er, at der er en begrænset økonomi til rådighed, bør man vel også være med til at tage ansvaret for at fortælle befolkningen, at der er grænser for, hvad man forvente.

Det er fint, at man vil give borgerne en garanti for hurtig behandling, men det er urealistisk at leve op til for alle typer af sundhedsproblemer indenfor en meget snæver økonomisk ramme.

Lad os prioritere de alvorligt syge mennesker først, og så må alle os med nogle mindre skavanker finde os i lidt længere ventetid.

Det ville skaffe lidt mere tid til planlægning og give mulighed for en endnu bedre udnyttelse af resurserne end tilfældet er i øjeblikket.

Det vil så måske være lidt dårligere for nogle af de private klinikker og de læger, der tjener mange penge der.

Det må vi så leve med!

Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark behandler hver dag masser af mennesker, og de allerfleste er rigtig godt tilfredse med den behandling, de får.

Alligevel er det eneste man næsten kan høre i  medierne, at der er problemer med økonomien på hospitaler og i regioner, selvom der reelt kun er tale om ret små afvigelser fra de afsatte budgetter.

Nogle af vanskelighederne i sundhedsvæsenet er:

• at der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder
• at der hele tiden kommer ny, bedre og dyrere medicin
• at vi hele tiden efterspørger bedre service
• at den regeringsfastsatte økonomi ikke følger med de behandlingsmæssige muligheder
• at der er indført en behandlingsgaranti, som levner meget lidt plads til planlægning pÃ¥ hospitalerne
• at den nuværende VK-regering har lavet et system, sÃ¥ selv kort ventetid pÃ¥ forholdsvis smÃ¥ sygdomsproblemer meget let flytter behandlingen til et privathospital
• at betalingen til privathospitalerne tages fra de penge, som de offentlige hospitaler har til rÃ¥dighed

De mest syge skal behandles først.

De fleste borgere er helt enige i, at de mest syge skal behandles først. Borgere med livstruende kræft-, hjerte- eller andre sygdomme skal naturligvis behandles før alle andre.

Pludselig opstået sygdom skal behandles her og nu, men et dårligt knæ, en brok eller andre mindre lidelser kan der godt være en smule ventetid på, uden at patienterne lider nogen form for overlast.

Der er også tabere i systemet.

Taberne i systemet er de sÃ¥kaldt “medicinske patienter”, som typisk er ældre mennesker, som er ved at være “slidte” og mÃ¥ske har flere sygdomme som eks. diabetes, lungesygdomme o.a., og som aldrig kommer helt over deres sygdom, men som har brug for hjælp ind imellem for alligevel at fÃ¥ en god alderdom.

De kan ikke søge på privathospital, da ingen privathospitaler tager sig af denne type patienter, og økonomien er blevet megetpresset på de offentlige hospitaler, da en del af deres budgetter skal bruges til betaling for de patienter, der udnytter deres ret til at blive behandlet på et privathospital.

Sundhedsvæsenet vil altid være under økonomisk pres.

Sundhedsvæsenet vil nok altid være under økonomisk pres, og vi vil aldrig kunne imødekomme alt og alles ønsker, for det vil der ikke være penge.

Problemet med den nuværende VK-regering er, at de gerne vil have os alle til at tro, at vi kan fÃ¥ alt muligt for de penge, der stilles til rÃ¥dighed for sundhedsvæsenet, – men det er desværre ikke muligt, og det rammer sÃ¥ nogle patientgrupper mere end andre.

VK-regeringen ændrer i disse år systemet i retning af det amerikanske, hvor man bruger ca. 17% af BNP på sundhed, mens vi i Danmark kunbruger ca. 9%, samtidig med at op mod 50 mio. amerikanere ikke har mulighed for ordentlig hjælp, hvis de bliver syge. Det amerikanske system er måske godt for de stærke, men nogle af vore svage medborgere kommer let i klemme!

Sådan er det desværre også på vej til at blive i Danmark!

Gennem den seneste tid har der været fokus på udenlandske læger med en mangelfuld uddannelse, men som alligevel har fundet beskæftigelse i det danske sundhedsvæsen.

Det er naturligvis helt berettiget, at man gør en stærk indsats for at udngå sådanne læger. Det kan der ikke være den mindste tvivl om.

Når det er sagt, er vi også nødt til at være opmærksomme på, at der også findes mange dygtige læger med udenlandsk baggrund i det danske sundhedsvæsen, og vi er dybt afhængige af dem.

I Danmark – og i Region Midtjylland - er der mangel pÃ¥ speciallæger ,og mange stillinger er besat med dygtige læger, som har fÃ¥et deres uddannelse i udlandet mÃ¥ske suppleret med uddannelse i Danmark.

Fordi der er nogen, som forsøger at “snyde” sig til et job og en beskæftigelse i det danske sundhedsvæsen, skal vi passe pÃ¥ ikke at miskreditere alle andre med en udenlandsk baggrund.