Et forkølet forslag fra regeringen

Regeringen sparer ikke på de store ord i sit oplæg til en “genopretningsplan”. En politisk kurs mod et sundhedsvæsen i verdensklasse hedder det i oplægget.

Men regeringen sparer til gengæld rigtig  meget på de penge, som er nødvendige for at realisere de flotte ord. Sundhedsområdet skal løftes med 5 milliarder kroner i løbet af de næste 3 år skriver regeringen så flot i oplægget og det lyder fo rigtig gødt i alles ører.

Men det er ikke et løft, det er et dyk. For de 5  milliarder kroner tager udgangspunkt i 2010 budgettet og dermed skal de første 1,6 milliarder kroner trækkes fra, idet regionerne samlet set kom ud af 2009 med det underskud af den størrelse. Dermed vil regionernes økonomi samlet set kun blive forbedret med 2 milliarder kroner over 3 år, hvilket er langt fra de 7 milliarder kroner, som regeringen hidtil har ment var nødvendigt for at sikre et ordentligt sundhedsvæsen.

Derudover koster det minimum 1 milliard kroner – om året – at følge med de stigende udgifter til medicin, nye behandlingsformer og andre  udgifter, der ikke kan siges nej til blandt andet livsforlængende medicinsk behandling af alvorligt kræftsyge og andre patientgrupper med alvorlige sygdomme.

Derfor er det kun tomme ord, når regeringen taler om et løft og kurs mod et sundhedsvæsen i verdensklasse, men det er tværtimod et forkølet forslag, der reelt er endnu et skridt på vejen mod den minimalstat af bagvejen som regeringen er ved at indføre med sine ufinansierede skattelettelser til de rigeste og straffeaktion mod børnefamilierne, de ledige og de svageste..

Derimod er de 5 milliarder som S og SF i deres fair forandrings plan vil tilføre regionerne med og som også vil give mulighd for at prioritere de mest syge først ved indførsel af differentieret ventetidsgaranti, og stop for overbetalingen til privathospitalerne et reelt værktøj til styring, så vi undgår at skære i behandlingen af patienter og afskedigelser af personalet på vore hospitaler

Jeg er meget skuffet over at konstatere at Danske Regioner ikke længere taler med én stemme.

Knapt var Danske Regioners Formand Bent Hansen ude og reagere på sundhedsstyrelsens udmeldinger om specialeplanlægning, inden den nye Næstformand Carl Holst er ude i medierne med en anden indgang til Formandens holdninger.

Hidtil har Danske Regioner da formået at stå sammen om grundlæggende holdninger.

Sagen er at privathospitalerne får en større portion af specialer som måske kan gå hen og underminere og i værste fald lukke specialer i de offentlige hospitalers eksistens.

Carl Holst prioriterer det private hospitalsvæsen højere med hans udtalelser, men er dobbeltmoralsk, idet han har måttet konstatere at udmeldingen om privatehospitalers favorisering, har ramt Region Syd, idet tildeling af specialer til Hjertecenter Varde bringer Odense Universitet i en speciel dårlig situation.

Jeg tror måske at manøvren fra næstformand  Carl Holst side er et tegn på at et Folketingsvalg er nærmer sig.

En ny rapport fra ministeriet for sundhed og forebyggelse viser, at det danske sundhedsvæsen er stærkere end nogensinde før.

Danmark vurderes blandt andet at have de stærkeste patientrettigheder, flest beskæftigede på offentlige sygehuse og de kortest gennemsnitlige liggetider, noget der som både borger og politiker betyder meget for mig.

Vi har altså et godt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen med behandling på et højt niveau, altså endnu engang topkarakter til et ellers så udskældt sundhedsvæsen.

Jeg forstår derfor ikke at regeringen vil overbetale privathospitalerne og yderlig vil tvinge specialer og dermed patienter med de mest alvorlige og komplicerede sygdomme til privathospitalerne, samt give skattelettelser til de rigeste i en tid, da der er brug for at investere yderlig i vores offentlige sundhedsvæsen.

Resultatet af dette ser vi nu, hvor vi i regionerne er ”tvunget medspiller” i at ”tilrette” vores sparsomme økonomi til hospitalsvæsenet med besparelser og afskedigelser i kølvandet.

Det er efter min mening helt andre svar og tiltag, der skal løse fremtidens sundhedsudfordringer.

I stedet for en behandlingsgaranti på en måned for alle, skal der arbejdes for en differentieret behandlingsgaranti, hvor hospitalerne kan få lov at prioritere de sygeste først.

Der skal investeres i sundhed fremfor i skattelettelser, så ventetider på kræftbehandling, patienter på gangene, og der skal flere økonomiske midler til psykiatrien.

Socialdemokraterne vil for eksempel investere fem milliarder kroner mere om året i sundhed og pengene skal komme fra en skattereform, der gør op med skattefradrag på sundhedsforsikringer og vil beskatte tobak og det usunde mere end det er tilfældet i  dag.