Når du ringer 112 i dag bliver telefonen taget på en af politiets alarmcentraler. Det sker uanset om du har brug for politi, en brandbil eller en ambulance. I fremtiden skal du stadig ringe 112. Men hvis det drejer sig om din eller andres sundhed vil du nu få en sygeplejerske i røret i stedet for en politibetjent.
Det hele handler om at sikre, at vi får den rette hjælp når vi ringer 112 fordi en er kommet til skade eller er blevet akut syg. Den rette hjælp vil mange gange være at sende en ambulance. Men da vi kun har de ambulancer vi i fællesskab er villige til at betale for, kan den rette hjælp mange gange også være at sørge for, at ambulancen kører først til den der har mest brug for det. Hvem der har mest behov vil en sygeplejerske bedre kunne afgøre. På embedsmandssprog skal det sundhedsfaglige personale sikre en bedre visitation og en optimal udnyttelse af ressourcerne.
Sundhedsuddannet personale i telefonen kan dog lidt mere end det. Noget som jeg mener er mindst lige sÃ¥ vigtigt. Et eksempel kan være en mor, der ringer 112 fordi hendes barn ikke trækker vejret. Her kan sygeplejersken give en præcis og mange gange effektiv rÃ¥dgivning om førstehjælp igennem telefonen – mens ambulancen er undervejs. Og i de gode tilfælde kan den chokkerede mor mÃ¥ske allerede før ambulancen nÃ¥r frem, fÃ¥ vejrtrækningen igang igen hos barnet.
Forvandlingen, som man måske kan kalde det, fra politibetjent til sygeplejerske sker først til næste forår. Men allerede nu er planlægningen igang. Alt skal nemlig virke fra dag 1 når det bliver sygeplejersker, som skal tage sig af 112-opkaldende om tilskadekomst og sygdom.
Politiet har gjort og gør det godt på landets alarmcentrale. Men forhåbentligt kan vi ved at få personale i telefonen, som er uddannet i netop akutte sundhedsfaglige situationer, løfte niveauet en ekstra tak og sikre endnu bedre hjælp, når der ringes efter en ambulance.
Hvis vi kigger endnu længere ud i fremtiden kan den process, som er i sine første faser nu, hvor sundhedpersonale skal til at være i første (telefon-)linje, udvikle sig til, at vi kun skal ringe til ét nummer, hvis vi har brug for akut hjælp til sygdom eller tilskadekomst. Ét nummer, som kan sende en ambulance, som kan rådgive om førstehjælp, som kan stille om til vagtlægen og som kan henvise til skadestuen på det nærmeste hospital. Èt nummer til akut sygdom kan være det som vi lægger de første trædesten til i disse måneder.
Jeg tror og håber på at denne første forvandling vil lykkes, og at den kan være en trædesten til at vi får et effektivt og fagligt velfungerende akut sundhedstilbud, hvor borgerne kun skal henvende sig ved én indgang.
mandag den 23. august 2010 kl. 13:12 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Dette er for mig at se et kæmpe skridt i den rigtige retning. Alt for ofte har man hørt (og oplevet) ikke at kunne fÃ¥ den hjælp, der trænges. Jeg kender selv til flere episoder hvor ambulancen ikke blev sendt af sted fordi det vurderedes, at ulykken/situationen ikke var alvorlig. OgsÃ¥ i pressen har vi hørt mere eller mindre horrible eksempler – senest den unge mand pÃ¥ Skanderborg Festival, der havde fÃ¥et nogle voksne tæv.
Det kan være enormt svært at vurdere situationen for den, der sidder og tager imod opkaldet – uanset om man er politimand eller sygeplejerske – idet det menneske, der ringer ind, ofte stÃ¥r i en uvant og presset situation. Dog tror jeg pÃ¥, at en sundhedsfagligt uddannet person hurtigere kan decifrere problemstillingen og give en mere kvalificeret vurdering sÃ¥ (i nogle tilfælde) dyrebare minutter ikke spildes.
torsdag den 9. september 2010 kl. 12:28 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Et par kommentarer til det ellers fine indlæg af hr Jacob Isøe Klærke. Det er helt korrekt, at er man syg idag så går man til lægen og bliver man akut syg og har brug for hurtig hjælp så får man en politimand i røret !!!!
Politiet har gjort fint med de midler og muligheder de har til rÃ¥dighed – ingen tvivl om det. Men det er ogsÃ¥ rigtigt, at tingene ser anderledes ud pr 01.02.11. Jeg sidder idag som sundhedsfaglig pÃ¥ AMK vagtcentralen som en af de to, der ikke er sygeplejersker, og vi gør det godt. Det er altsÃ¥ ikke strengt nødvendigt, at man skal være sygeplejerske for at sidde i den stol jeg sidder i lige nu. Sygeplejersker har mange forskellige specialer hvoraf de fleste af disse ikke er velegnet til dette job. Lidt mere nuance i debatten ville være ønskeligt.
torsdag den 9. september 2010 kl. 16:13 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Hej Brian
Tak for din kommentar.
Jeg må blankt indrømme, at jeg bevidst har forsimplet mit indlæg og ladet nogle nuancer blive sorteret fra for at holde det kort og letforståeligt. Så det er derfor det sundhedsfaglige personale har fået sygeplejerske-kasketten på. Det vigtige er for mig at vi får folk med den sundhedsfaglige baggrund, og gerne også med en erfaring fra det akutte i telefonerne. Derfor ser jeg da også fx paramedicinere, som oplagte muligheder. Hvad er din baggrund?
Da funktionen er ny tror jeg ogsÃ¥ ledelsen af det præhospitale vil/bør prøve forskellige faggrupper af. Det kan ogsÃ¥ give mulighed for at de kompetencer der ligger indenfor de forskellige faggrupper kan give en synergieffekt. Det mÃ¥ du høre Erika om…
/Jacob
torsdag den 9. september 2010 kl. 16:37 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Hej Qvist
Undskyld et forsinket svar.
Den sidste del af dit indlæg, omkring det svære i at vurdere situationen, synes jeg er meget vigtigt at pointere. Det er ikke et let job altid. Jeg tror dog også, at den opgave er lettere for sundhedsuddannet personale. Det er i hvert fald ambitionen, samtidig med at rådgivningen undervejs forbedres.
Om diskussionen om ambulancer eller lægebiler altid bliver sendt korrekt eller der burde være sendt én i et konkret tilfælde sÃ¥ bliver ikke-eksisterende – det tror jeg ikke. Men forhÃ¥bentlig bliver der færre af de diskussioner. I de tilfælde, hvor vi som regionspolitikere fÃ¥r meget konkrete redegørelser om episoder, som der har været sÃ¥et tvivl om var hÃ¥ndteret korrekt, viser det sig næsten altid, at der er sket en misforstÃ¥else igennem telefonen eller at forventningerne til hvad der er alvorligt nok til at prioritere en ambulance, er større end det, som der er rÃ¥d til lige nu. Dermed ikke sagt, at der ikke sker fejl. Det tror jeg ikke man nogensinde kan undgÃ¥. Og de fejl som sker skal vi selvfølgelig undersøge og lære af.
Som ressourcerne er nu, er vi på et niveau i akutberedskabet, som er fuldt forsvarligt ift. folks sundhed, men hvor borgerne ved de mindre alvorlige tilfælde nogle gange må vente lidt længere end det kunne ønskes eller fx køre i taxa ind på skadestuen i stedet for i en ambulance. Til gengæld sikrer vi så at ambulancerne er mere fri til de mest alvorlige situationer.
/Jacob
fredag den 8. april 2011 kl. 14:43 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Hej Jacob
Jeg har naturligvis fuld forståelse for behovet for at simplificere og mit lille indlæg var blot ment som en reminder om at flere grupper med fordel ville kunne komme i spil. Min baggrund er 18 års praktisk virke i ambulance tjenesten, de sidste 10-12 år som ambulance supervisor, et niveau lige under paramediciner. Min opgave var b.la. sørge for at bekendtgørelsen vedrørende ambulance tjeneste fra 1995, blev overholdt. At de krav som stilledes/bliver stillet til aktivt personale bliver efterlevet.
onsdag den 25. maj 2011 kl. 14:58 | Se kommentarer eller kommentér indlægget
Kære Brian, jeg er ked af ikke at kunne give politiet de store roser.de har vist gang på gang at de ikke magter 112 der står enda i ambulanceplanen at de ikke kan retsforfølges hvis de laver fejl uanset hvad. Jeg lagde også mærke til at de ikke vidste hvor og hvem der havde hjertestartere,så kan du ikke foreslå at samtlige af politiets køretøjer får en hjertestarter med det ville være noget der duede,og mange gange kommer de jo først.